EUX personvognsmekaniker

 

Som EUX Personvognsmekaniker får du gode karrieremuligheder. Bliv for eksempel værkfører eller læs videre til blandt andet autoteknolog og maskinmester.

EUX Personvognsmekaniker uddannelsen kombinerer det bedste fra erhvervsuddannelserne med relevante gymnasiefag. EUX er et tilbud til dig, der gerne vil have et svendebrev og en gymnasial eksamen. Det betyder, at du nu kan tage en erhvervsuddannelse, som giver direkte adgang til flere videregående uddannelser.

Hvad laver en personvognsmekaniker?
En personvognsmekaniker reparerer skader og laver serviceeftersyn på alle typer biler med en totalvægt under 3.500 kg, både personbiler og varevogne. En vigtig del af arbejdet går ud på, at du er omhyggelig og selv kan planlægge og udføre en stor del af de opgaver, der skal laves på bilen, såsom at justere fejl på motorer, styretøj, bremser, koblinger og det elektriske anlæg som for eksempel klimaanlæg.

På EUX Personvognsmekaniker uddannelsen lærer du også om forskellige former for automatik og elektronik. Du lærer om de elektriske systemer og får et grundigt kendskab til de forskellige typer af motorer, bremser, gearkasser, klimaanlæg samt bilens sikkerhedsmæssige udstyr.

Som EUX Personvognsmekaniker skal du have lyst til at arbejde både praktisk og teoretisk med de autofaglige emner, for herved opstår synergien mellem de gymnasiale fag og det erhvervsfaglige.

Da en del af EUX Personvognsmekanikeruddannelsen er en gymnasial uddannelse, skal du regne med, at du gennem hele uddannelsen skal bruge tid på forberedelse.

Troels Storm/
EUX Auto
Jeg vil gerne være maskinmester. For at blive det skal man både have en faglig uddannelse og en studentereksamen, men ved at vælge EUX, får jeg begge dele på én gang.

Varighed:
4 år + grundforløb

Adgangskrav til grundforløbet:
Afsluttet 9. eller 10. klasse med gode karakterer i dansk, matematik, fysik og engelsk. Hvis du starter på grundforløb 2, skal du min. have C-niveau i samfundsfag, engelsk og dansk.

Undervisningssted:
Skolebyen 5, Skjern

Kan jeg læse videre?
Ja til fx autoteknolog, ingeniør og maskinmester.

Økonomi:
SU og lærlingeløn

Nye hold begynder:
August 2017